top of page
Søg
  • Forfatters billedeJakob Albæk

TV Midtvest kom forbi – medlemsorientering primo maj 2023

Der har været fuld damp under kedlerne de sidste par måneder i projekt Mere natur i agerlandet. Der har været travlhed med at få talt agerhøns, som skete i forbindelse med træning og prøver. Det har givet lidt udfordringer, da vejret drillede først med vintervejr og så rigelige mængder regn, der gjorde det vanskeligt at få alt talt op i tide. Tak til alle, der medvirkede.

Vi håber vejrguderne vil være lidt mere med os næste forår.

Vi har også været meget optaget af, hvor vi kunne og skulle hjælpe lodsejerne i forhold til de nye regler for arealstøtte (CAP 23), og så har vi brugt mange kræfter på at få delprojekterne 50 nye levesteder og Bevar de naturlige levesteder sat i gang. Det sidste vagte vores regionale tv-stations opmærksomhed og resulterede i en fin reportage.


De nye regler

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er kommet nye regler for, hvad landmanden skal gøre for at få hektarstøtten fra EU. Det har givet udfordringer for såvel landmændene som for dem, der leder projektet. Nu er der nemlig ikke længere noget, man bare må, nu skal man, og hvad er det så man må gøre inden for det, man nu skal.

I projektet har vi valgt at fokusere på småbiotoper - et areal på op til 1 ha, som tages ud af en markblok for at blive til natur - og så bestøverbrak/blomsterbrak. Det sidste kan i praksis erstatte de tidligere faunastriber, men forskellen er, at de nu skal indtegnes på markkortet og anlægges inden udgangen af april. Særlig i et forår som dette giver det store udfordringer.

I skrivende stund er det ikke helt sikkert, at vi har lige så mange striber som sidste år, men så er der sikkert andre naturtiltag, der tager over. For et er sikkert. Landmændene skal udtage minimum 4 % af markarealet med det formål at øge biodiversiteten.


Hvor er der agerhøns?

I projekt 50 nye levesteder i Salling tager vi sammen med Innovationscenteret for Økologisk Landbrug udgangspunkt i, hvor der er blevet fundet parhøns. Ud fra disse fund anbefaler vi så, hvor der skal etableres en agerhønebiotop, og hvordan den skal indrettes.

Sammen med de implicerede landmænd har vi besluttet, at vi vil prøve at gøre tingene så rigtige som over hovedet muligt. Så må det hele hellere tage et år mere i stedet for, at vi bruger kræfter på at gøre noget og bruge arbejdskraft på tiltag, som siden hen viser ikke at virke efter hensigten.

I forbindelse med dette delprojekt er Brian Jakobsen fra DOF-Nordvestjylland i gang med at monitere på andre agerlandsfugle end agerhønen. Det er aftalt med Brian, at han i forbindelse med et af sommerens formidlingsarrangementer vil fortælle, hvad det er han tæller, og hvordan han gør det.

Som en sidegevinst til dette projekt har vi fået et areal på Studegård (over for Spøttrup Borg) stillet til rådighed af foreningen Væksthus Spøttrup. Arealet skal bruges til at fortælle om, hvad vi gør for at hjælpe agerhønen, bl.a. ved at anlægge en optimal agerhønebiotop og opstille en informationstavle. Det vil blive indviet sammen med Væksthus Spøttrups øvrige tiltag d. 11. juni.

På innovationscenteret kortlægger man nu naturværdierne på de enkelte ejendomme og udpeger de ca. 50 steder, hvor man mener der med fordel kan anlægges en agerhønebiotop. Efterfølgende holder vi et møde med Innovationscenteret for så sammen i begyndelsen af juni at besøge de implicerede lodsejere og præsentere forslagene.


På dette areal ved Studegård lige over for Spøttrup Borg, skal vi indrette et informationsareal med den ideelle agerhønebiotop og en informationstavle. Her er Jan Sørensen i fuld gang med at forberede jorden til en blomstereng.

Formidling af viden

Vi har lige siden projektets start været optaget af at videregive viden om agerlandsnaturen til det omgivende samfund. Det er vi kommet godt i gang med og har haft de to første arrangementer henholdsvis d. 12. og d. 14. april med elever fra Løgstrup Skole og Ørslevkloster Skole. Eleverne fik både teori, en konkurrence om at finde flest planter og smådyr og en praktisk opgave i form af at plante en ny remise.

Den 12. var det undertegnede der have tjansen med Laust Nørskov og Gert Gandrup som hjælpere. Gert havde taget sin hund med, og det var et stort hit hos eleverne.


Gert Gandrup havde taget sin hund med, og det blev et af dagens store hit for eleverne fra Løgstrup Skole.

TV Midtvest havde hørt om vores projekt og kom forbi med en fotojournalist. Ingen tvivl om, at eleverne syntes det var spændende, at de skulle i TV. Det blev da også til en meget fin reportage om vores projekt og plantedagen.

Den 14. var det Jakob Albæk, der havde arrangementet med Laust som hjælper. Den dag var vi også begunstiget af vejret og eleverne havde en rigtig god dag, hvor vi fik plantet det sidste af remisen ved Pamhulevej. Særligt de lidt skoletrætte børn havde ekstra stor fornøjelse af at slippe for bøgerne.

Den dag fik vi også medieomtale, idet Viborg Stifts Folkeblad lavede en fin reportage.

I det hele taget er vi meget optaget af at videregive viden om nødvendigheden af at gøre en indsats for agerlandsarterne. Det er ude i det åbne land, det for alvor kniber med biodiversiteten, så derfor er det dejligt at være med til at fortælle den gode historie om interesserede, positive landmænd og aktive jagthundefolk der i fællesskab gør en indsats for at forbedre levevilkårene.


Elever fra Ørslevkloster Skole i fuld gang med at plante buske ved Pamhulevej.

Økonomi

Naturligvis kan vi ikke klare alle disse tiltag, uden det koster penge. Vi er hele tiden på jagt efter mulige bidragydere, og indtil nu har vi i år været så heldige, at Skive Kommune, Viborg Kommune, Hedeselskabet, Land & Fritid og andre har doneret beløb, der gør det muligt at opretholde aktivitetsniveauet. Stor tak til alle bidragydere.


For projektgruppen

Flemming Østergaard



59 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Yorumlar


bottom of page